© 2017 by hovtrim.dk

  • w-facebook
  • White Instagram Icon

PADDOCK PARADISE

Paddock Paradise er efterhånden ved at være et velkendt fænomen herhjemme.
Det går i al sin enkelhed ud på at efterligne hestens naturlige habitat, så godt som muligt.
Da hesten ikke er lavet til at indtage store mængder af saftigt og sukkerholdigt græs på et lille område, men derimod vandre mange kilometer i varierende, hårdt terræn for at finde føde, kan det virke som en umulig opgave at skabe et naturligt miljø for hesten. Det er det ikke.

I Paddock Paradise indrettes foldene med spor, stier, vandingsområde og læ-område. Hesten bliver opfordret til atbevæge sig rundt for at spise, drikke og søge ly og læ.

Konceptet Paddock Paradise kan ligestilles med naturligt hestehold, men det kan være en jungle at bevæge sig ud i, og der findes som med alt andet, mange faldgruber.
Jeg vil derfor anbefale en god research, kildekritik og masser af sund fornuft.

Jaime Jackson, som er manden bag konceptet, har skrevet bogen ‘Paddock Paradise’, der beskriver filosofien bag, fordelene ved systemet og til sidst hvordan du kommer godt igang.
Bogen er oversat til dansk, og kan bestilles hos mig.

Jeg rådgiver og vejleder desuden gerne, efter aftale og der er også mulighed for at besøge mit Paddock Paradise.